Ida: Er parat til at tage hjem for at hente medicinen, hvis hun opdager at hun har glemt den derhjemme. Hun er parat til at sætte selv en udlandrejse over styr for at have medicinen på sig.

Gunnar: Jeg var nok lidt fobisk som ung. Efter at jeg var begyndt på medicinen begyndte fobierne at tage til. Jeg kunne pludselig ikke færdes på torve og åbne pladser. Det blev en plage at være sammen med mange mennesker. Det var ikke til at holde ud at være sammen med andre, når jeg skulle spise eller blev budt til fest.

Ingmar: Det begyndte med at jeg var bange for at flyve. Siden begyndte jeg at tage en pille når jeg skulle til et møde eller følte mig stresset. Så fik jeg brug for sovepiller. Jge mistede overblikket og gik neden om og hjem med firma og mistede det hele.

Frits: Jeg levede i en imaginær verden. I min syge hjerne tænkte jeg. Når en pille tre gange dagligt er godt, så må 3 gange 3 være 3 gange så godt. Siden satsede jeg alle mine penge og mistede alt. Som min hjerne fungerede med medicin troede jeg at intet kunne gå galt.

Bente L.: Jeg var inde i en skal og mistede interessen for mine omgivelser. Jeg følte at pillerne styrede mit liv. Jeg kunne ikke gå nogen steder uden pillerne.

Liselotte: Jeg havde ikke overskud til noget. Jeg måtte have pillerne med mig når jeg skulle ud.

Datteren: Det var som om hun var optaget af en anden person - pillerne.

Ada: Pillerne virkede godt i begyndelsen. Kort tid efter fik jeg dundrende hovedpine. Gennem min læge fik jeg paracetamol og kodein. Men det blev bare værre. Så fik jeg konstateret forhøjet blodtryk og anginapectoris. Alt dette er væk i dag. Jeg har stadig problemer med at køre i tog og bus.

Marianne: Jeg blev nødt til at skrive alting ned for at huske. Min korttidshukommelse fungerede ikke.

Kunne tidligere færdes uden medicin
Går nu aldrig uden medicin

Ca. 50 % får ingen abstinenser
Ca. 25 % får milde abstinenser
Ca. 25 % får svære abstinenser

Behandlingsforløb