Magnetiske ørekugleplaster i behandling af ADHD  (DAMP). 

Michael Smith, MD 

Journal of Oriental Medicine:1999; 1, 31-32. 

Oversat af Lars Wiinblad. 

Lincoln Hospital (Bronx, NY) har brugt akupunktur I behandlingen af stof- og alkoholmisbrug I mere end 25 år.  I 1997 indledte vi et pilotstudie med det formål at udvide behandlingsområdet til også at omfatte ADHD.  Vi brugte magnetiske ørekuglefrø, som kan påføres ørets overflade med et plaster. Kuglen er rund og lavet af metal, som er forgyldt. Vi anvendte et punkt på ørets bagside, som ligger præcis modsat Shen Men. Punktet ligger lige over depressionsfuren. Ofte kan man på dette punkt iagttage de dilaterede blodkar og en let lys hudfarve lokalt, som kan være en indikation på, at klienten har behov for en toniserende behandling. Ørekuglerne skal bare sidde på på dette punkt. De skal ikke manipuleres eller trykkes på. Kuglerne skiftes når plasteret skal udskiftes. Behandlingen varer normalt så længe som der er symptomer tilstede. 

Vi har lært kollegaer på adskillige klinikker at anvende denne metode. De fleste ADHD-patienter får medicinsk behandling, men har alligevel mange generende symptomer. Vi trapper aldrig patienterne ud af medicin, medens vi arbejder med kuglerne. Medicinen skal ændres af den ordinerende læge, og dette skal først ske,når der er en positiv ændring af symptomerne.  

Følgende kollegaer har bidraget til denne rapport: Cindy Walsh-Briolat LPN, Memphis, MI; Rene Valentin, Lincoln Hospital, Bronx, NY; Joyce Hartsfield MD, Detroit, MI; Karen Boyd L.Ac, Everett, WA; og Jo Ann Lenney, Lincoln Hospital, Bronx, NY.

De indsamlede rapporter er af anekdotisk karakter, men mange af resultaterne har været imponerende.

Case 1.

Som fire årig fik D.B. 30 mg. Ritalin dagligt. Han var vred og destruktiv. Han ødelagde hvad der var i nærheden af ham, hvis han blev overladt til sig selv i blot fem sekunder. Om dagen var drengen apatisk. Om aftenen urolig, grædende og hyperaktiv.

Da D.B. var 14 år fik han Dexedrine, Lithium, Catapressan og Ritalin. Hans blodtryk var 150/90. Han var skiftevis somnolent og hyperaktiv. Uanset hvilke doser af medicin han fik og behandling i øvrigt var tilstanden den samme.

I 1996 fik D.B. øreakupunktur for første gang (Sympaticus, Shen Men og Lunge). Efter en uge ændrede han adfærd. Hans søvn- og aktivitetsmønstre blev mere normale. Blodtryk blev normaliseret og hans depressive træk forsvandt i løbet af få uger.

Herefter startede D.B. på at bruge kugleplastre som fast behandling.

D.B. fungerede bedre i skolesammenhæng, også da han blev trappet ud af Dexedrine.

I 1998 var D.B. i stand til at tage et kørekort, ride på heste og passe et halvtids job. Han bliver i stand til at læse op til fire timer dagligt. D.B. beskrives som charmerende, målrettet og videbegærlig.  

D.B. er nu nået dertil, at han kan fortælle sin moder, hvornår han har brug for at få ørekugleplastre på. Dette sker omkring en gang om måneden.                                     

Case 2. 

GH er en 5-årig dreng, som bor på et behandlingssted. Han ofte er meget urolig og tramper i gulvet.

Syv gange i løbet af dagen må GH have ”time-out” for at kunne fungere socialt.

Efter en uges behandling med kugleplastre var GH i stand til at sidde roligt. Der var ikke længere behov for ”time-out” i løbet af dagen. Læreren bemærker, at GH formår at lave lektier og han indlærer nu meget hurtigere. GH fremhæver, at kugleplastrene gør ham gladere. 

Case 3. 

DK blev fjernet fra sin moder som to-årig. Han var tilbagestående i udvikling og blev behandlet med Ritalin og Temesta. Som 12-årig (i 1998) boede han hos sin tante. DK klarede sig dårligt, selvom han gik i specialklasser. I maj 1998 fik han behandling med ørekugler. Han klarede sig herefter bedre i skolen og hans vredesudbrud blev færre. DK fik en mere positiv relation til sin moder. Han begyndte at besøge hende i week-enderne. Senere flyttede han hjem til moderen. DK er ude af medicin og bruger ørekuglerne efter behov.  

Case 4. 

Ofte ønsker de unge patienter, at deres forældre også skal have kugler på ørene. En moder beretter, at kuglerne har hjulpet hende meget. Hun er mere fokuseret mentalt og tankemæssigt. Og hendes søn er ikke så vild og urolig længere. Han har gearet 100% ned.  

De fleste af ADHD-patienterne har responderet positivt på behandlingen i løbet af den første uge.

Deres respons synes at være uafhængig af familiens motivation og andre psykosociale variationer. Resultaterne synes ikke at have relation til om patienterne får medicin eller ej. Et randomiseret og kontrolleret studie ville kunne hjælpe med yderligere  at afklare denne metodes muligheder og potentiale. Det skal bemærkes, at vi kun har benyttet et punkt og en form for stimulation. Resultaterne kan muligvis forbedres yderligere ved at benytte forskellige punkter og metoder. 

Denne rapport er anekdotiske resultater. Ikke desto mindre er det opløftende at se tilsyneladende terapiresistente og kroniske patienter respondere positivt på denne enkle og bivirkningsfri behandling.

 [top]